
Om os - Åndedræt i fokus
Vi er Christina Juhl og Lene Backhausen – to passionerede åndedrætsterapeuter med hjertet i arbejdet med bevidst vejrtrækning.
Vores mission er at skabe mere indsigt, glæde og livskvalitet gennem åndedrættet – både hos den enkelte og i fællesskaber.

Vores tilgang
Hos Åndedræt i Fokus arbejder vi med nærvær, ro og tillid som fundament.
Vi ved, at hvert menneske er unikt – og at vejen til balance begynder med at lytte til kroppen.
Vi kombinerer åndedrætsterapi, kropsforståelse og mental bevidsthed i et trygt og respektfuldt rum, hvor du kan mærke dig selv og genfinde din naturlige rytme.
Christina Juhl
Certificeret åndedrætsterapeut og med mange års erfaring inden for social og specialpædagogik, menneskelig udvikling og kropsbevidsthed.
Christina er optaget af, hvordan åndedrættet kan bruges som et redskab til at skabe forandring og indsigt – både fysisk og mentalt.
"Når vi vender opmærksomheden mod vores åndedræt, finder vi hjem i os selv."


Lene Backhausen
Certificeret åndedrætsterapeut med baggrund i pædagogik og menneskelig kontakt.
Lene arbejder med at skabe tryghed og ro, så krop og sind kan samarbejde.
Hun er desuden certificert TRE provider og har viden om kroppens naturlige måde at forløse traume og spændninger.
"Det bevidste åndedræt giver kroppen mulighed for at hele og finde ro indefra."
Vores værdier
Værdierne bag Åndedræt i Fokus:
• Nærvær – vi møder hvert menneske præcis som det er.
• Tryghed – udvikling sker, når der er plads til at være sig selv.
• Krop og sind i samspil – vi arbejder med hele mennesket.
• Glæde – indsigt skaber livsglæde og energi.